Jørgen KRUUSE A/S
A Covetrus Company
Har du erfaring med debitorbogholderi, kundekontakt og internationale arbejdsgange – og motiveres du af at arbejde i en virksomhed med passion for dyr og høj faglighed? Så er du måske vores nye barselsvikar på 30 timer ugentligt i Finans-teamet hos KRUUSE A/S. Stillingen er tidsbegrænset og forventes at løbe fra april 2026 og ca. 10 måneder frem.
Om KRUUSE
KRUUSE A/S leverer produkter og værdiskabende løsninger, der giver dyrlæger de bedste mulige betingelser for diagnostik og behandling af dyr. Vi er drevet af en stærk passion for dyr, og vores fokus er altid på dyrenes velbefindende – før, under og efter besøget hos dyrlægen.
KRUUSE A/S er en del af den amerikanske koncern Covetrus, som er en af verdens største udbydere af animalcare-produkter og -service til veterinærklinikker. Covetrus beskæftiger ca. 5.500 medarbejdere på verdensplan. KRUUSE’s hovedkontor ligger i Langeskov på Fyn, og i Danmark samt vores datterselskaber i Sverige, Norge, England og Kina er vi samlet ca. 200 medarbejdere.
Den unikke KRUUSE-kultur er formet igennem snart 130 års historie og bygger på værdier som troværdighed, ansvarlighed og respekt – kombineret med høje krav til kvalitet, service og faglighed. Sammen med innovation, internationalisering og et sundt arbejdsmiljø danner der fundament for vores fortsatte succes.
Om stillingen
Vi søger en struktureret og selvstændig debitorbogholder til et barselsvikariat. Du får en central rolle i håndteringen af debitor på tværs af flere selskaber, herunder KRUUSE i Danmark, Sverige og England samt E-vet.
Dine primære arbejdsopgaver
Bogføring, registrering og afstemning af indbetalinger
Debitoropfølgning og rykkerprocedurer, inkl. eskalation til inkasso eller juridisk bistand
Løbende kundekontakt via telefon og e-mail
Oprettelse, validering og vedligeholdelse af kunder, herunder kreditgrænser og spærringer
Månedlige debitorafstemninger og opfølgning
Deltagelse i måneds- og årsafslutningsopgaver
Optimering af debitorprocesser
Tæt samarbejde på tværs af interne afdelinger
Vores kommende kollega:
Som debitorbogholder skal du være serviceminded, pligtopfyldende, omhyggelig og selvstændig, så kvalitet og deadline overholdes.
Vi forestiller os, at du:
Har 3-5 års erfaring i en lignede stilling – gerne i en større virksomhed og i et internationalt set-up
Erfaring med Excel og ERP-systemer – gerne Microsoft D365
Arbejder struktureret, og har øje for detaljer og datakvalitet
Behersker dansk og engelsk flydende – både mundtligt og skriftligt
Trives i en rolle med mange samarbejdsflader, både internt og eksternt
Vi har masser at tilbyde dig som vores kommende kollega
Som medarbejder hos Jørgen KRUUSE A/S kan vi garantere en varieret og dynamisk arbejdsdag i en internationalt fokuseret virksomhed. Det er en moderne arbejdsplads med flad organisationsstruktur og en uformel omgangstone, og hverdagen er fyldt med udfordrende arbejdsopgaver, der kan udvikle dig både fagligt og personligt.
Vi lægger stor vægt på at spille hinanden gode, så vi sammen lykkes om de fælles mål. Det er derfor vigtigt for os, at du også tænker i helheden og kan glæde dig lige så meget over andres succes som din egen.
Igennem et velplanlagt on-boarding forløb er vi sammen om at sikre, at du får den bedst mulige start i jobbet og dermed et solidt fundament for at lykkes.
Ansøgning
Du er velkommen til at kontakte Group Accounting Manager, Rikke Hansen på telefon +45 40 80 45 99, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingens indhold eller lignende.
Vi holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet, og du opfordres derfor til at sende dit ansøgningsmateriale hurtigst muligt.
Læs mere på www.kruuse.com
Vedr. beskyttelse af persondata
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Covetrus is an equal opportunity/affirmative action employer. All qualified applicants will receive consideration for employment without regard to sex, gender identity, sexual orientation, race, color, religion, national origin, disability, protected Veteran status, age, or any other characteristic protected by law.