Brænder du for at skabe stærke matches mellem mennesker og organisationer – og ser du værdien i at følge hele rekrutteringsrejsen fra første behovsafdækning til en vellykket onboarding? Motiveres du af at give kandidater en professionel, imødekommende og personlig oplevelse, samtidig med at du er en værdifuld sparringspartner for ledere? Og trives du i et internationalt HR‑miljø, hvor du både får lov til at drive dine egne processer og påvirke den organisatoriske udvikling?
Så er stillingen hos os helt sikkert det rette næste skridt i din karriere.
Vi søger en Talent Acquisition & HR Partner, der får ansvar for at drive den fulde rekrutteringsproces primært i Danmark, men også i andre lande. Rollen kombinerer klassiske TA-opgaver med en mindre, men strategisk vigtig HR Partner-funktion, hvor du understøtter ledere i deres daglige HR-arbejde samt i globale HR-processer.
Du bliver en central del af HR-teamet i Vildbjerg og en vigtig sparringspartner for både lokale og regionale ledere. Her får du mulighed for at præge vores måde at arbejde med talent, ledelse og organisation på – og du bliver en vigtig drivkraft i at sikre, at vi tiltrækker, udvikler og fastholder de rette mennesker.
Talent Acquisition opgaver
Drive hele rekrutteringsprocessen for alle typer af funktionærstillinger. Herunder at udarbejde jobbeskrivelser og stillingsopslag i samarbejde med ledere og HR Partneren for det specifikke område, screene ansøgninger og planlægge interviews samt gennemføre referencetjek
Samarbejde med rekrutteringsbureauer samt forhandle priser med rekrutterings- og annonceringspartnere
Planlægge og facilitere onboarding aktiviteter og følge op på nye medarbejdere
Planlægge og deltage i jobmesser, skolebesøg og karrierearrangementer
Drive og udvikle employer branding aktiviteter
HR Partner opgaver
Understøtte ledere som sparringspartner på HR-relaterede spørgsmål
Drive globale HR-processer såsom medarbejderundersøgelser, strategisk talent reviews, individuelle udviklingsplaner, promotions, meritprocesser og year-end performance reviews.
Coache og supportere ledere i deres ledelsesansvar, herunder performance management og udviklingsaktiviteter
Håndtere ansættelser og fratrædelser i samarbejde med leder og HR Specialist.
Deltage i ad hoc HR-projekter og opgaver.
Din erfaring og uddannelse
5–10 års erfaring fra en lignende rolle, gerne i en international organisation, hvor det at skrive og tale engelsk er en naturlig del af hverdagen.
Certificeringer i relevante testværktøjer er en fordel
Relevant uddannelse inden for HR og rekruttering, fx bachelorgrad
Faglige kvalifikationer
Solid erfaring med hele rekrutteringsprocessen.
Erfaring med brug af AI værktøjer i HR-opgaverne
Erfaring med Workday eller tilsvarende HR-systemer er en fordel
Erfaring som HR Partner og med support til ledere
Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
Arbejder struktureret, selvstændigt og proaktivt
Send dit CV og ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende.
Du er velkommen til at kontakte HR Partner Eva Bækkegaard på mobil 60 388 265
BLÜCHER er en førende producent af afløbssystemer i rustfrit stål til bolig, erhverv, industri og marine.
Vi er en del af Watts Water Technologies, Inc., har hovedkontor i Vildbjerg og beskæftiger ca. 375 medarbejdere globalt.
Læs mere på www.blucher.com.