Thermo Fisher

QC Technician til In Process Control - Roskilde

Roskilde, Denmark Full time

Work Schedule

Third Shift (Nights)

Environmental Conditions

Some degree of PPE (Personal Protective Equipment) required (safety glasses, gowning, gloves, lab coat, ear plugs etc.)

Job Description

Gør en forskel hos Thermo Fisher Scientific

Hos Thermo Fisher Scientific bliver du en del af et globalt team, hvor dit arbejde gør en reel forskel. Vi arbejder hver dag for at gøre verden sundere, renere og mere sikker – fra at beskytte miljøet til at sikre fødevaresikkerhed og udvikle behandlinger mod sygdomme som kræft.

Hos os får du adgang til stærke udviklingsmuligheder og ressourcer, der hjælper dig med at nå dine karrieremål og bidrage til løsninger på nogle af verdens største udfordringer.

Lokation og arbejdsforhold
Stillingen er placeret i Roskilde og er en del af vores Quality Control (QC)-team inden for produktion af medicinsk udstyr. Du vil komme til at arbejde på tværs af skift og at samarbejde tæt med både produktion og kvalitetsfunktioner. Arbejdet foregår i et produktions- og kvalitetsmiljø med høje krav til præcision og overholdelse af GMP-standarder. Stillingen indebærer skifteholdsarbejde med arbejde hver fjerde weekend. På nogle skift vil du arbejde med høj grad af selvstændighed. Bemærk: Thermo Fisher Scientific i Roskilde er en røgfri arbejdsplads – også på udendørs arealer.

Hvordan vil du gøre en forskel?
Du er med til at sikre, at vores produkter lever op til gældende kvalitets- og dokumentationskrav gennem kontrol og registrering af prøver. Din indsats er afgørende for patientsikkerheden og for at opretholde vores høje standarder.

Primære arbejdsopgaver

  • Udføre visuel inspektion og funktionstest af produkter i henhold til gældende procedurer
  • Registrere og vurdere afvigelser samt oprette sager i kvalitetssystemer (fx TrackWise)
  • Samarbejde med produktion, QC-laboratoriet og øvrige afdelinger om prøvehåndtering og kvalitetsopgaver
  • Indtaste, vurdere og frigive eller spærre resultater i kvalitetssystemer (Info LX-QMS)
  • Deltage i forbedringsinitiativer, audits og oplæring af nye kolleger


Du vil arbejde tæt på produktionen, hvor du løbende modtager emner til inspektion. Rollen indebærer dialog med operatører, teknikere, Supply Chain og vedligehold i forbindelse med afvigelser og kvalitetsforbedringer.

Hvad vi søger
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med Quality Assurance (QA) eller Quality Control (QC)
  • Har erfaring fra GMP-miljø, gerne inden for medical devices (ISO 13485 er en fordel)
  • Har erfaring med visuel inspektion eller funktionstest
  • Arbejder struktureret og trives i et travlt miljø
  • Har et stærkt kvalitets-mindset og øje for detaljer
  • Kommunikerer klart og samarbejder godt på tværs af funktioner
  • Kan arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver
  • Har IT-kendskab på brugerniveau
  • Gerne har en baggrund som industriprocesoperatør (ikke et krav)
  • Taler og skriver dansk samt har et godt kendskab til engelsk

Hvad vi tilbyder

  • Grundig og løbende oplæring
  • Sundhedsordning
  • Gratis sundhedsklinik på sitet
  • Gode karriere- og udviklingsmuligheder

Ansøgning
Vi afholder løbende samtaler og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet, så send din ansøgning snarest for at sikre at komme med i betragtning.