ROCKWOOL Group

Industri-elektriker

Hobro Full time

INDUSTRI-ELEKTRIKER SØGES – ROCKWOOL, Ø. DOENSE

Er du industri-elektriker – og kan du se dig selv i en virksomhed, hvor 2 dage ikke er ens? Så læs videre.

ROCKWOOL i Ø. Doense ved Hobro søger en dygtig og selvstændig industri-elektriker til vores el-vedligeholdelsesafdeling.

Din hverdag                                                                                                                        

Du hopper ind i et elektriker-team på 5 mand og 1 lærling, hvor der altid er nok at se til. Dine opgaver spænder over fejlsøgning, reparation, vedligeholdelse og opbygning af tekniske systemer og faste installationer – og du vil også deltage i større optimeringsprojekter på fabrikken. Vi arbejder på tværs af afdelingerne, så gode samarbejdsevner er en nødvendighed, når opgaverne kalder.

Hverdagen er travl, og indimellem brænder det på – så du skal være klar til at rulle ærmerne op og tage fat, når det gælder. Du indgår desuden i vores vagtordning, så fleksibilitet i forhold til arbejdstider er en fordel.

Sikkerhed – det er ikke til forhandling                                                                          

Hos ROCKWOOL kommer sikkerhed altid først. Vi forventer, at du tager sikkerheden seriøst – hver dag, i alle opgaver. Det betyder, at du arbejder struktureret med sikkerhedsstandarder og dokumentation, og at du aldrig går på kompromis – heller ikke når der er travlt.

Vi arbejder løbende med forebyggende og datadrevet vedligehold samt kontinuerlige forbedringer af vores processer og udstyr. Du forventes ikke blot at følge standarderne – vi forventer, at du aktivt bidrager med input og idéer, der gør os endnu bedre og sikrere.

Det søger vi

  • Faglig baggrund som industri-elektriker – alternativt tilsvarende erfaring fra vedligehold af industriproduktion
  • En seriøs tilgang til sikkerhed, standarder og dokumentation – det er et ufravigeligt krav
  • Kendskab til styring og regulering
  • Interesse for og gerne erfaring med forebyggende, datadrevet vedligehold og løbende forbedringer
  • Selvstændig og struktureret i din arbejdstilgang
  • Et godt samarbejdsmenneske, der tager ansvar
  • Fleksibel i forhold til arbejdstider – herunder vagtordning
  • Solide dansk- og engelskkundskaber samt gode matematikfærdigheder
  • Grundlæggende IT-kendskab – kendskab til SAP er en fordel, men ikke et krav
  • Ærlighed, pålidelighed og stabilitet – det er det, vi bygger på herude

Det får du

  • En fast stilling med ansvar og faglige udfordringer fra dag ét
  • En aktiv rolle i vores arbejde med sikkerhed, forebyggende vedligehold og løbende forbedringer
  • En afdeling med erfarne kolleger fordelt på El-vedligehold, Bygningsvedligehold og Mekanisk vedligehold, der tager godt imod dig
  • En arbejdsplads i konstant udvikling – du er med til at sætte dit præg på fremtidens ROCKWOOL

Tiltrædelse                                                                                                                         

Snarest muligt – og aftales endeligt i forbindelse med ansættelsen.

Send din ansøgning Har du spørgsmål, så ring til:

📞 Værkfører Morten Nyaa Mørk: 20 89 10 66

Vi glæder os til at høre fra dig – tryk på ANSØG hurtigst muligt.